tirsdag den 17. august 2010

Med respekt for tingene


Kan huske sætterkassen fra mit barndomshjem. Den var fyldt med små dimsedutter og dingenoter. Og det er lige før jeg kan genkalde mig alle tingene, hvis jeg lukker øjnene. Da jeg for noget tid siden på et loppemarked fandt den lille røde dukkevogn, som min mor også havde i sin sætterkasse, blev jeg helt nostalgisk.
Jeg måtte ha mig en sætterkasse!!
Og hvad var mere nærliggende end at spørge min mor, om jeg måtte "låne" hendes. (For den har de sidste maaange år hængt ganske tom på en undseelig plads på loftet)
Og det måtte jeg selvfølgelig gerne - fryd fryd!
MEN DU TAPETSERER DEN IKKE!!!!!! Lød det i samme åndedrag. -Og der skal hermed indskydes, at min mor normalt vis ikke er ret hellig omkring sine ting...hun er selv en helt igennem dreven Lopperist, der ikke skyr hverken en gang maling eller bytte-bytte-købmand.
Hun havde nok anet, at der kunne være andre hensigter med den fine gamle sag. (At den så skulle ha været malet med en hidsig gang turkis maling, kunne hun jo ikke vide:-)
Men nogle gange må man ha' respekt for tingene. Nogle gange er det skønt at bevare det originale. Nogle gange har tingene værdi, fordi man har fået dem af en særlig person. Og sådan er det med min mors sætterkasse.
Så nu hænger den i sin gangske originale version i mit køkken. Og jeg elsker den. Og jeg kan godt li' at den får lov at hænge sådan. Uden nogen form for modelune eller boligtrend over sig.
Og mon ikke den gangske langsom bliver fyldt med endnu en gang dimsedutter og dingenoter. Tænk, hvis mine unger vil kunne huske den...
Ja. Man skal ha respekt for tingene.

5 kommentarer:

  1. Hvor er du FANTASTISK Rikke!!
    Den gamle sættekasse ku`ikke ha ønsket sig en bedre plads, end i dit skønne hjem.
    knus.. Mutti

    SvarSlet
  2. ej hvor skønt... ja nogle gange skal minder respekteres :) Kan godt forstå du gerne vil have den hængende og gå og huske de dejlige minder :)
    Håber du får fyldt den med de dejligste ting du og dine unger vil huske i fremtiden :)
    KH Micha

    SvarSlet
  3. Du er da bare super heldig, den skønneste gamle sætterkasse, med minder og støv, det kan da ikke være bedre. Så må mode, maling og tapeter gå sine egne veje. Om et par år er du sikkert endnu mere glad fordi du ikke smug malede den turkis. Jeg er sikker på at den spiller godt op imod de andre ting du har i dit hjem, som både er malet men sikkert også tapeseret.
    Stine:)

    SvarSlet
  4. Jeg har også to gamle sætterkasser, som stammer fra min fars tid på et trykkeri. Jeg har SÅ mange gange overvejet at gøre den trendy, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Så min yngste datter på næsten 15 har den ene på sit værelse - fyldt med sjove dimser, og jeg har den anden - også fyldt med dimser.

    I dag er jeg rigtig glad for, at jeg ikke har "ødelagt" dem, for nu er de her som et autentisk minde om min far og det kan jeg lide!

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  5. jeg havde selv en lignende på mit barneværelse...desværre er den forsvundet fra mine forældres kælder under en oprydning...øv.

    hvis jeg stadig havde den ville jeg ikke ændre på den da jeg syntes at det er smukt som rå, ligesom din :-)

    så kan man jo altid skaffe en ny kasse og lege med.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...