mandag den 6. september 2010

Dagen derpå

Efter en hel lang søndag i loppernes tegn, er det dagen derpå... Og nej, det er IKKE fordi jeg har forkøbt mig. Tværtimod fik jeg SOLGT UD. Min mor, moster og jeg har en tilbagevendede årlig begivenhed. Der bliver ryddet op på lofter, skabe, kældre og kolonihavehuse og så stimler vi sammen på Bagagerumsmarked i Silkeborg, og så skal der SÆLGES.
Med devisen om, at vi ikke skal have noget med hjem igen, giver vi den gas med Fyld-en-pose-for-en-20'er, når de sidste skatte skal sælges. Og det er altså et herligt syn, når folk måbende spørg, om det nu virkelig kan passe: Og ja! Det kan det!

Så i dag er altså dagen derpå. Helt loppet ud, en fin lille slat penge på lommen, en mindre solskoldning på næsen og øjenlåg så tunge som Rundetårn, da Ludvigen havde endnu en nat uden søvn.

Og så er det lige, at jeg giver mig selv et spark...SKAL SKAL SKAL igang med nogle flere billeder. Der skal males Elefantbilleder og Uglebilleder, så den gode Biografdame, kan få nogle flere på hylderne.

Så altså: God dag derude. Vender tilbage senere, forhåbentlig med lidt flere billeder til fremvisning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...