mandag den 25. oktober 2010

Om at føle sig set.

Med barselslivet godt og grundigt op over begge ører...I ved: ingen nattesøvn. Gu-gu-gug snak det meste af dagen. En evig jagt efter et nogenlunde præsentabelt hus. Vasketøjsbunker på størrelse med Rundetårn. Et udseende der på ingen måde har den mindste smule pep. Minus intellektuelle samtaler over ske-mad stadiet. ja, så var det, jeg kom til at tænke på noget...
DÉT DER MED AT FØLE SIG SET!
Det ramte mig som en hammer i panden. Hold da op, hvor er det længe siden, jeg har følt mig set. (Og lige for en ordens skyld skal der tilføjes - da jeg ved, der er mange af mine nærmeste, der læser med her på bloggen: NEJ: Tanken er ikke rettet mod nogen eller noget bestemt, men blot en stille ytring om at tænke på, hvornår og hvordan vi ser, -og ikke mindst VISER, at vi ser vores medmennesker)
Måske er det én af barselstidens små luner, men med en følelse af "blot" af være den klister-masse der får en familie på fire (til tider seks) individer til at føle sig godt tilpas, var der så ikke nogen der, midt i al selvfølgeligheden, glemte at spørge: "Nåe Frk. Hverdag...Hvordan har DU det så??!!"
Lyder det patetisk? Så svar mig engang på: Hvornår har du sidst følt dig set? Og ikke mindst: HVAD får dig til at føle dig set?

For jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kunne huske, hvornår jeg sidst følte mig set. Eller dvs: Jo: Dén dag, der kom et dejligt brev ind af døren, med en lille bitte gave og tanke bag. På en helt almindelig hverdag. Fra én, som lige vidste, hvad jeg havde brug for. Det var ikke så meget gaven, som det var tanken om, at HUN havde brugt tid og energi på at vise, at hun så mig.

Nå FRK: HVERDAG: HVAD VIL DU SÅ HA`??
Dét var jo så næste tanke i rækken. Og svaret var bestemt ikke indlysende.

Men måske bare et:
- skal jeg lave dig en kop kaffe?
- du ser lidt træt ud, trænger du til lidt frk. Hverdag tid?
- Hold da op, hvor kan jeg se Ludvigen har det godt med sin mor på barsel!
- Hvad tænker du på?
- Du er god til at se andre. Jeg føler mig set af dig.
- wouw. har du nu igen ordnet huset! Lavet god aftensmad! ect.
- Hvor dejligt, at du finder tid til at hækle mærkelige dimser...
- eller male billeder, som måske aldrig kommer uden for hjemmets fire vægge, men jeg kan se det gør dig glad.
- skal jeg ikke hjælpe dig?
- En voksensamtale!


Kære bloggere derude. Giver det mening? Eller er jeg bare en møgforkælet hjemmegående barselsmor, som føler sig overset?
Gu er jeg EJ!! At blive set, må da være et grundvilkår for dét at være menneske.

Nu vågner Ludvigen. Jeg vil gå ud og SE (til) ham. Med masser af knus og kys. Efter en weekend med drøn på og tre store søskende flyvende om ørerne på ham, trænger han GARANTERET også til at blive set!

9 kommentarer:

  1. At være på barsel er dejligt, skræmmende, vidunderligt, ensomt og nogle gange bare bvvadr!
    Alle har travlt med at være på arbejde, så der er ikke altid nogen at smsé med mens man dingler med ranglen i den anden hånd.
    De andre i supermarkederne er også dagdrivere med for meget tid til at indlemme en i en samtale man ikke gider have over, om tomaterne ser lidt slatne ud.
    Der er ingen forståelse fra gylpedyret om at man faktisk godt lige kunne tænke sig at gå på toilettet - alene, inden man ender med at have barnet på armen endnu en gang mens man kæmper med bukserne, barn og tissetrang (at man har tabt barnet i toilettet er bare IKKE en historie man fortæller i mødregruppen).

    Men så er der også de dage hvor solen skinner, gylpemonsteret sov mere end 1½ time i streg, og man får gået sig en god tur med barnevognen. Suger solstrålerne til sig, sætter sig i haven med en kop kaffe og bladet fra tanken og nyyyder ikke at være på arbejde men der bliver snorket i barnevognen.
    Og så er der de dage hvor det var MIG der fik det der store smil. MIG der så at gylpemonsteret kravlede for første gang. MIG der er der, lige der, når gylpemonsteret pludselig er verdens mest bedårende lille barn og det faktisk slet ikke er slemt at være lidt uglet og hjemme.

    Meeen, det gør heller ikke noget at ens bedre halvdel en gang imellem tager lidt blomster med hjem. Giver lidt ros. Tager gylpemonsteret om morgenen og sig "sov du lidt længere skat. Du har brug for det".

    Vi har alle brug for at blive set.

    SvarSlet
  2. vi har vist været på barsel cirka lige længe for jeg kan sagtens følge dine tanker. Er ludvig også begyndt at gøre det der med når du har ham på haften at skrue hovedet helt på skrå for at få din øjenkontakt? Er du vimmer hvor de elsker os de små bløde marcipan babyer. Det gør at man "finder" sig i meget synes jeg.

    SvarSlet
  3. Nu er det 23 år siden jeg sidst var på barsel, men jeg husker det godt... det var ikke anderledes dengang :-) Og hvor kan jeg godt forstå dit ønske om, at blive SET. Min erfaring er, at du nok selv må tage ansvaret på dig: at udtrykke det til dem du gerne vil ses af - det står jo ikke i panden af os :o) Og i stedet for at sige: "hvorfor siger du aldrig...." Så sig hvad DU har behov for på en kærlig og måske humoristisk måde. Arrangér dig ud af det. Få Ludvig passet, tag på café, hyg jer hjemme, gå en tur, få en snak om situationen i mellemøsten - hva' som helst - bare jer to. Tro mig - det er vigtigt! Hvis det er en trøst så SER vi dig her på bloggen ;-)

    SvarSlet
  4. Åh, det kan jeg snildt sætte mig ind i! Jeg er stadig hjemme med yngste øgle og ve den stakkel, der ringer til en! Jeg må nogle gange tage mig selv i at kidnappe andres tid fuldstændig, fordi JEG har brug at føre de lidt højere samtaler!
    Men følelsen af at blive langsomt gak-gak kan jeg sagtens kende. Hvornår er der nogen, der vil snøre voksiposen godt sammen om MIG og trille mig en lille tur?? Jeg lover, at jeg vil være dybt taknemmelig, ikke skrige og lægge mig til at sove lige med det samme!!

    Og så kan det altså være en god 'babyflugt' med sådan en blog;))

    KH
    Lis

    SvarSlet
  5. Synne: Ja, hele konceptet med at gå herhjemme, befinder jeg mig overraskende godt ved. Jeg kan sagtens fylde mine dage med dejlige ting. Og du har helt ret i, at det da er top-priveligeret at kunne sidde med kaffen og benene oppe ind i mellem.

    Ingeborg: marcipan-ungerne vil man jo heldigvis gøre ALT for...selv indstille al hjerneaktivitet på høje omdrejninger. For Guldklumper...dét er de :-)

    Fru Olsen. Hmm. Barselsfølelsen er åbenbart universel - til alle tider gældende, og DU HAR HEEELT RET!! Det er ens eget ansvar, at ytre ens behov. Dén er jeg med på. Men også behovet for at blive set, som "bare" det man er. Uden at skulle stile noget an. Synes, det er en interessant tanke.
    (og du skulle lige vide...nogle gange føles det også som om, at blogverden er den/dem, der ser mig mest...)

    Lis: Ja for hulen. Den med Voks-i-en har jeg også tit tænkt. Tænk at lægge al ansvar fra sig, blive nurset - og bare 'være'. (hmm og ang. bloggen som værende en babyflugt ind imellem... så sandt så sandt!!)

    SvarSlet
  6. Poienten i at blive set, er vel da for hulen, at man IKKE selv skal sige til eller ,be om....

    Min bedste overbevisning er: den hverdag du har lige her og nu, og alt den omsorg og nærvær du giver, til dine kære, det er den der trækker KÆMPE renter, resten af livet.

    Så min kære pige du er en af dem der, ALDRIG ALDRIG ALDRIG, bliver "usynlig"

    Knus og kærlige hilsner..
    Mutti

    SvarSlet
  7. Ved hvad du mener... føler mig faktisk til tider ret lidt set. Men glemmer desværre også nogengange at se andre... Ved jo at der sidder både familie og veninder derude, der ville elske at blive set mere. Både set-set og set-genkendt. Må hellere gøre noget...

    SvarSlet
  8. Å hvor jeg kender det, og nogen gange tænker jeg at der i vores tid er et enormt underskud af øjne der SER og er det egentligt ikke lidt mærkeligt for folk blev jo ikke set mere i gamle dage. Knus til dig som jeg slet ikke kender, men knus kan man aldrig få for mange af.

    SvarSlet
  9. Kære Frk. Hverdag.
    Har læst dit indlæg og de mange dejlige kommentarer. Kan stort set nikke til det hele. Men får dog den tanke "at blive set" er det en pigeting? Kunne ikke forestille mig en mand nævne noget sådant!!! Så tænker jeg også, lægger vi mærke til det, når vi bliver set, for jeg tror at man "ser" på forskellige måder. Jeg følger mig set, når min voksne søn pludselig dukker op på mit arbejde - og sviiing lægger en buket roser på mit bord og fortæller mig, at jeg bare er den bedste - eller når den anden voksne søn pludselig - med næsen begravet i computeren siger, du laver en super madpakke mor - eller når min bedre halvdel siger: ...jeg aflyser traktortræk for vi to skal på camping sammen. Det er guldkorn og gør mig varm om hjertet. Det sker ikke ofte, men jeg prøver at tage disse guldkorn frem en gang imellem og huske....Men måske er der mange andre situationer, som jeg har overset!!!!
    Mange knus fra Faster.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...