mandag den 1. november 2010

Når ting kommer til en!!

En sætning, som jeg ofte hører fra mine medmennesker, er: "Alting kommer altid til dig, lige på rette tid og sted. Når du lige har ønsket det." En sætning, som jeg egentlig altid er blevet lidt stødt over. Mest fordi der, efter min egen mening, ligger en forkælet tilgang til verden i en sådan påstand. At jeg aldrig skal kæmpe for noget! Min egen tanke om dette er, at jeg for det første:
Ikke drømmer om uopnåelige ting. Jeg drømmer hverken om at blive rig og berømt. Ej heller astronaut.
For det andet, tror jeg snarere at dette "held" har noget at gøre med intuition...om at være åben. At have "følerne" ude og registrere verden omkring mig. For det er lidt ligesom fænomenet at være "skruk"...så ser man barnevogne og gravide maver overalt. Eller også står man for, at skulle male huset, og ens øje ser pludselig husfacader OVERALT - you've get the point?
For det tredje er det vel også noget med , at sige til omverden: Vil I være mine ekstra-øjne? Vil I kigge efter dette eller hint. For jeg står lige og mangler..xxxx. Og på den måde har man jo pludselig MANGE hjælpere til at være opmærksomme, også de steder, man aldrig selv ville komme.

Nå...Hele pointen med denne smøre, kommer såmænd udfra det simple faktum, at jeg endnu en gang har været heldig. Mens jeg har været ved at få grå hår i hovedet over, hvordan jeg skulle få indrettet mig i stuen - med arbejdsstation forståes. Ja, så var det der pludselig. Det smukkeste lille, elegante bord. Som passede perfekt! Det stod gemt godt af vejen i et børneværelse på Fyn. Hos min fætter. Og fræk som jeg var, åbnede jeg munden, og inden jeg vidste af det, var det på vej hjem til min stue. Og neii, hvor det klær den. Ja, altså både stue OG bord. De passer ligesom bare sammen.
Så i morgen får i billeder af vidunderet, som kom dumpende, lige da jeg havde brug for det.
Held? Helt bestemt!

3 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig da, så meget til at se billederne.

    Det lyder som om, det lille bord har fundet sig et godt hjem.
    Kh.

    SvarSlet
  2. Gratulerer - så er der snart gang i kreationerne på stueplan!
    Men i det her tilfælde kan man vel roligt sige, at "...bordet kom til dig, lige på rette tid og sted" :)

    SvarSlet
  3. Kære Frk. Hverdag, jamen det er så ikke det eneste, der kommer til dig i denne uge :-) Du har vundet en gratis coachingsession på min Give Away! Jeg kunne ikke finde en mail til dig herinde, så håber du opdager det via denne kommentar. Du må meget gerne sende mig en mail på info@hyldgaard-coaching.dk , så vi kan aftale nærmere. Og du kan se på www.femalecoaching.dk, hvad det er du går ind til ;-) Glæder mig til at høre fra dig.
    Kh Charlotte fra Lykkelig Indefra

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...