onsdag den 8. december 2010

Om at få enderne til at hænge sammen.




-Og selvom det er den søde juletid, har dette indlæg altså IKKE noget med jul at gøre.

Nej, enderne som jeg tænker på, er noget, der har rumsteret inde i mit hoved i lang tid...Og da jeg ved, der er mange hækle-krea-folk der læser med, så lad mig billedliggøre min problemstilling med GARN!!


Forestil dig, at du sidder med to nøgler garn. I venstre hånd har du en gammel garnnøgle, som du engang var rigtig glad for. Farve, struktur, størrelse, udtryk...ja det hele er bare, som det skulle være. I højre hånd sidder du med en helt ny type garn. Knap så blå. Mere sådan lyserød, Glitter-glimmeragtig, en rigtig rodebunke. Ikke helt så pænt sammenrullet som den i venstre hånd.

Og nu sidder du altså med to garnender, der skal sættes sammen, og allerhelst, så de de skal købe og se på det, ikke fornemmer at der er sket en større personlighedsspaltning siden sidste garnnøgle.



Nu til sagen (og i fald du nu er totalforvirret, kommer der (måske) en forklaring her)

For ca 4 år siden malede jeg rigtig meget. Sådan a la mange timer om ugen. Eget atelier. Salg. En del udstillinger. Kurser osv. Det var FANTASTISK!

Så skete der nogle ting der gjorde, at kunsten blev lagt på hylden - ganske frivillig forstås. Tiden fra dengang har indhentet mig op til flere gange. Jeg får bestillinger på malerier og jeg takker pænt "nej tak", da jeg simpelthen ikke kan male, som jeg gjorde dengang. Jeg kan mærke, jeg er kommet videre. Og det er jo egentlig også sådan, det skal være, hvis det ikke lige var fordi, at jeg bare ikke rigtig har noget at vise frem, andet end mine gamle sager. Kunderne (eller skulle jeg sige de potentielle nye kunder) spørger ofte efter en hjemmeside. Men jeg har ikke nogen, da jeg ikke vil vise mine gamle sager frem, da det ikke er sådan, det vil komme til at se ud i dag.


Og så er det min tanke er, at hvordan dælen får jeg startet op - der er ligesom en overgangsfase, hvor jeg skal ha kædet mit gamle billedudtryk sammen med mit nye, og samtidig bevare en vis stil. Jeg kunne selvfølgelig bare sige: Ja ja...I må vente, må I. Og så få skrabet så meget sammen, at jeg har lidt at vise frem. På den anden side, skal man vel også smede mens jernet er varmt, og gribe muligheder, der er for salg og pr, som lige byder sig nu....


Jeg er i vildrede.

Jeg har nu drukket en hel kande kaffe i dag, og er stærkt tilbøjelig til at brygge mig en kande mere, for jeg kan bare ikke lige knække denne her. Jeg trænger til gode input om, hvordan jeg skal komme i sving.


Måske var det DÉT!!

JEG SKAL DA BARE SE AT KOMME I SVING,

i stedet for at sidde her og navlepille omkring det.





Godt ord igen Frk. Hverdag. Men skulle der sidde nogen derude med et guldkorn eller to. Måske en betragtning. Så HIT med den. I need!






5 kommentarer:

  1. Inspirations-huller kender jeg alt til, og det bedste er som regel bare at gå i gang....men en rigtig kick-sparker kunne være, at finde et spændende kursus, der får blodet til at rulle, og penslerne til at flyve.
    Nu ved jeg ikke hvor du bor, men 'Århus Kunstakademi' og 'Kunst og Designskolen' i Århus har løbende spændende kurser. Måske var det noget?
    Eller bare arrangere noget med ligesindede og fyr den af med eksperimenter.
    Man kan også opstille et par dogmeregler for sig selv. Eks.vis
    - en time om dagen, stil uret
    - få farvevalg som må blandes indbyrdes
    - malelege: lange pensler, lukkede øjne, brug fingrene, vend maleriet på hovedet osv
    Man leger uden alvor. God måde at komme i gang.
    Held og lykke med at finde male-gnisten!

    SvarSlet
  2. forstår godt dit dilemma for jeg sidder næsten med det samme problem ,så jeg har desværre ingen guldkorn at komme med :) måske du bare skulle kaste dig ud i det og se hvad der sker uden alle de tanker :)

    SvarSlet
  3. Tak for kalendergaven, søde Rikke. Den faldt lige i min smag...og din lille sprælske engel, var lide det jeg havde håbet på. Nu kommer så den svære del af legen - det er nemlig min tur! Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  4. UHHH ha ja, det er ikke sjovt at sidde der og gerne vil. Kender det godt. God metode for mig er, klippe ledningen over til fjernsynet... male med venstre, sidde og summe/falde væk i en doodle eller klippe. Måske finde noget gammelt frem, en bog/et billede, klip i det tegn på det riv i det. Det behøver ikke blive til noget, vigtigst af alt at man ikke tænker og bare gør. PLAY PLAY PLAY ;) sender dig god krea støv*** :) DoodleDiem

    SvarSlet
  5. Kære Rikke

    Jamen måske dine potentielle kunder også kan lide din nye stil - det må da være ethvert menneskes ret at forandre sig. Måske der er nye kunder til din nye stil!!!

    Vintersolskinshilsen fra Faster

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...