mandag den 23. maj 2011

Tilfældighedens kunst.

Som den opmærksomme læser herinde vil vide, er jeg med i et kunst-bogprojekt. Projektets overordnede titel er "Vingede Væsner"
12 kunstnere har lavet hver deres bog, som hver måned skifter hænder. Når man har skriblet sit kunstværk ind i bogen, sendes den videre til den næste i rækken. Efter et år vil man forhåbentlig sidde med sit eget lille stykke unika-kunst, som har lagt vejen forbi 12 forskellige kunstnere.

Jeg havde gjort de indledende øvelser til at komme igang med denne måneds bidrag. Bogen lå på mit lille skrivebord, som ellers er meget fyfy for ungerne at pille ved.
Men igår måtte jeg sande, at nogle gange skal kunsten bare UD - også når man er en lille pige på 5 år :-)

Huhej. Boller i øvnen, muffinsbageri, gulvvask tjuhej hvor havde jeg travlt.
PLudselig stod en MEGET stolt pige på trappen: "SE MOR! SE HVAD JEG HAR LAVET". Skræk oh skræk. Tøsepigen stod med Kunstbogen i hånden, hvor hun selv havde lavet et indslag til bogen...
Og hvad havde tøsepigen så bidraget med? Jo nu skal I se: Hun havde såmænd tegnet den fineste lille sommerfugl "Og se mor, den har et lille hjerte!"
Så i stedet for et mindre trækken-sig-i-håret-raserianfald, blev jeg helt blød i knæene over hendes fine streg og ikke mindst sammenfaldet mellem motiv og bogens tema. Hun havde jo tegnet sit eget lille "vingede væsen". Så nu bliver mit bidrag til denne måneds bogprojekt altså til i samarbejde med datteren min. For som hun sagde, "Så er jeg også en lille kunstner". Og tro mig. Det er hun!

10 kommentarer:

  1. Åh hvor er hun skøn Rikke :-)

    SvarSlet
  2. Ja, det er vist det, der kan kaldes en lille Stjernestund. De der øjeblikke, hvor man bliver blød helt ind i hjertet:-)

    SvarSlet
  3. Et sødt minde at ha i din bog. Den bliver på alle måder en kunst skat - Liva kunst ,o)

    SvarSlet
  4. SÅDAN Liva!!!

    Det er da også en fiiin sommerfugl..

    SvarSlet
  5. Super sød sommerfugl :)


    Rud
    restauranter i København
    http://y-1.dk/

    SvarSlet
  6. Nøøøøøj ... tror da lige jeg smelter! Hvor er den bare fin!! :-D
    Ha' den lækreste aften, og hils den lille kunstner!
    Kram fra Jane

    SvarSlet
  7. NUUUUHHHRR kæft det var sødt. Dejligt.

    SvarSlet
  8. Jeg er sikker på, at personen der modtager sin bog om nogle måneder, vil blive specielt glad for dette særlige bidrag... en sand KUNSTNER!

    SvarSlet
  9. Så fin - den lille sommerfugl er, og en virkelig fed ide med den kunstbog :)

    SvarSlet
  10. Skønt bidrag af datteren - børn tænker slet ikke i de samme baner - hun ser jo, hvad du laver hele tiden - hun har bidraget så smukt og naivt - og godt du ikke bed hovedet af hende.

    Klem
    Mille

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...