tirsdag den 22. november 2011

En ganske særlig opskrift


For to år siden sad jeg hjemme hos min farmor og farfar. Vi spiste brunekager og farmors brunekager er noget nær indbegrebet af julesmag for mig.
Da jeg bad om at skrive opskriften af, tog hun sin slidte opskriftebog frem og gav mig denne gamle las, og sagde jeg måtte få den. Himmelsk!

For et år siden ville jeg gøre en lille god ting for min farmor og farfar. Farmor var blevet så dårlig, at hun ikke kunne gøre alt det, hun plejede at gøre. Ej heller bage sine brunekager. Så jeg bagte efter hendes gamle opskrift. Pakkede både nybagte brunekager og børn i bilen. Besøgte deres gamle oldeforældre. Og sjældent har jeg hørt så stor taknemmelighed for så lidt. Nu var julen reddet, som farfar sagde.

I år er der ingen farmor til at smage mine brunekager. Men farfar skal ikke snydes. Og kan jeg bare bringe en lille smule juleglæde til ham, så gør jeg det med glæde - og fordi jeg ved, at farmor ville have syntes fantastisk om det.
Så i morgen pakker jeg igen brunkager og børn i bilen. Og så håber jeg, at jeg kan bringe en lille smule juleglæde til farfar.




4 kommentarer:

  1. sidder helt og får en klump i halsen...
    Dejligt at DU findes...
    Knus og kram, fra din Mutti..

    SvarSlet
  2. Pyyyh den trak vand!Rigtig god tur!!

    SvarSlet
  3. Far bliver fantastisk glad, både for jeres besøg og for brunkagerne. Men hør lige her. I bunden af mors fryser fandt jeg nogle ruller brunkagedej. Jeg ved ikke hvor gamle de er, men de skal i hver fald prøve-bages. Håber i får en rigtig god tur.
    Kh Faster

    SvarSlet
  4. .. og se, dét er en rigtig julehistorie!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...