tirsdag den 6. december 2011

Man skal huske hianden

Jeg ved ikke hvordan hverdagen ser ud hjemme hos dig, men her går tingene nogle gange stærkt og oftest er det børnene, der er i centrum. Og så er det, at jeg bliver en lille smule egoistisk og tænker: HVAD MED MIG? Ja og MANDEN!
Så i denne travle juletid, hvor en stor del af tiden bliver hengivet til børnene, har jeg indført en lille julekalenderleg til manden og jeg.

En lille julesok er blevet hængt op ved siden af spisebordet. Og i den skal vi hver dag lægge en lille seddel hvorpå vi skriver, en ting vi sætter rigtig stor pris på hos den anden. Om det er "jeg synes du laver nogle helt fantastiske frikadeller eller " jeg er taknemmelig for at du har brugt en hel aften på at hygge dig med vores unger", ja det er såmænd ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at man bruger lidt tid og hjerne kapacitet på, at tænke gode tanker om hinanden.


Jeg tror det gør en forskel. Og jeg tror det giver overskud.

3 kommentarer:

  1. Hej Rikke

    Har du modtaget min give away? :D

    KH Mette Kathrine

    SvarSlet
  2. HELT FANTASTISK IDE ... :0) ...
    Kh. Mutti.

    SvarSlet
  3. Sikke en god ide. Den låner jeg lige. Der er stadig MANGE dage til jul. KLEM

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...